Bacheloropgaven er den ultimative grafiske udfordring, da der fra bunden skal skabes en sammenhængende grafik, sammenhængende typografi, sammenhængende farvepalet og en visuelt sammenhængende opsætning. Dette skal ende ud i en rapport, der i dette tilfælde er på over 200 sider, med en gennemgående æstetik.
Valget af farverne er taget direkte fra Limfjorden og Nykøbing Mors. Inspireret af vandet og naturen, med udvalgte fokusfarver til at fremhæve og skabe interessante og forståelige visualiseringer. Den fremhæver også den dybe forståelse af, og samspillet mellem forskellige grafiske programmer, bl.a. InDesign, Photoshop, Illustrator, Rhino 3D og Procreate.
Alt dette skulle i sidste ende også præsenteres og opsættes på en måde, der giver projektudviklingsmæssigt mening.
Der skulle også produceres grafikker der visuelt kunne formidle teknisk data, der igen skulle passe ind i den samlede æstetik.